Retningslinjer
Sparekassen Danmark Fonden Klokkerholm støtter almennyttige og velgørende formål inden for den tidligere Hellevad-Ørum Sparekasses virkeområde. Virkeområdet dækker også postnumrene 9320 og 9330. Vi lægger vægt på at støtte afgrænsede projekter og aktiviteter, der skaber værdi for lokalsamfundet.
Sparekassen Danmark Fonden Klokkerholm støtter:
- Projekter og aktiviteter med almennyttigt eller velgørende formål.
- Afgrænsede initiativer som fx events, anlæg, faciliteter eller indkøb, der skaber udvikling.
- Både ansøgninger fra foreninger og projekter igangsat af fonden selv.
- Gerne samarbejder med andre fonde om større projekter.
Sparekassen Danmark Fonden Klokkerholm støtter IKKE:
- Løbende drift af foreninger eller institutioner (fx husleje, lønninger, faste udgifter)
- Studie- og rejseformål
- Kommercielle aktiviteter eller enkeltpersoner
- Projekter, der allerede er gennemført eller ville blive gennemført uden støtte
- Offentlige kerneopgaver, politiske eller religiøse formål
- Projekter, der kan vække anstød
Ansøgningsbehandling
Ansøgningen foregår via vores digitale ansøgningsportal Grant One.
- Indtast dit postnummer – så ser du, om fonden dækker dit område.
- Opret en profil for din forening.
- Udfyld ansøgningen og hav følgende oplysninger klar:
Foreningens CVR-nr.
Foreningens vedtægter
Seneste årsregnskab
Foreningens nemkonto
Bestyrelsens behandling
- Fonden holder normalt bestyrelsesmøde en gang i kvartalet.
Ansøgninger om støtte skal være bestyrelsen i hænde den 10. i følgende måneder; marts, maj, august eller november for at blive behandlet på det førstkommende bestyrelsesmøde.
Se ansøgningsfrister
Indtast dit postnummer for at fortsætte med ansøgningen
Fonden vil gerne sikre, at din ansøgning og gode arbejde ikke er spildt. Indtast postnummer for det område ansøgningen vedrører i feltet nedenfor for at se, om fonden uddeler i området.
Behandling af personoplysninger
Sparekassen Danmark Fonden Klokkerholm indsamler aldrig personhenførbare oplysninger, uden at du selv har givet os disse oplysninger. De fornødne oplysninger som nødvendigvis må oplyses og som danner grundlag for hele ansøgnings- og bevillingsprocessen behandles naturligvis fortroligt og videregives ikke. Oplysningerne vil som oftest omfatte: navn, adresse, postnummer, by, telefonnummer, pengeinstitut og kontonummer samt e-mailadresse.
